Kærlighed har ingen alder. Det har man sagt, siden tidernes morgen. Alligevel kan aldersforskel alligevel godt være et tabu. Jeg er snart 30, og har selv prøvet at være forelsket, både i piger på min egen alder, og i piger som var en del yngre end mig selv, men også i piger der var en del ældre, end mig selv.
Og det virker som om, at det ofte er meget acceptabelt hvis man er på samme alder, men ligeså snart at der er mindst 5 år imellem parterne, så oplever jeg, at folk ofte ser skævt. Som mand ved jeg, at hvis man har en yngre kæreste kan man få kommentarer som “Din Gamle Gris”, eller om man så har hittet en kvinde der måske er 5 år ældre, så skal man høre på “Du er da alt for ung til hende!”
Jeg kan godt selv have mine grænser, for jeg har nemlig også selv prøvet at afvise piger hvis jeg syntes, at aldersforskellen var for stor. Men nogle gange, kan den store aldersforskel netop være en gave! Hvis for eksempel en 19-årig dreng eller pige bliver kærester med en på 24, så har denne person jo en del livserfaring der gør at han i situationer ville tage det mere roligt, end hvis de nu begge var 17 og ikke havde prøvet sex før.
Eller hvis den yngre part ikke før har prøvet at have en bil, eller et arbejde så kunne det være meget trygt med en sparringspartner for livet, der med mere livserfaring kunne få en til at tage det mere roligt, især i situationer hvor det hele kunne spidse til.
Men det kommer også an på person til person, for nogle mennesker kan mentalt være 10 år ældre end den alder de har, og vice verca. For der er nogle, hvor det måske kan være en udfordring hvis man har en kæreste på sin egen alder, for der kan der i underbevidstheden være alt for meget at leve op til.
Der kan også være ulemper ved den store aldersforskel og det kan jeg forklare, med et eksempel her: Jeg er født i 1991, så hvis jeg nu fik en kæreste der var født i 1998, så er det ikke sikkert at hun ville kunne snakke om og dele min glæde ved Darkwing Duck, end hvis det nu var en pige på min egen alder.
For mange år siden, da jeg var en dreng på 21, blev jeg forelsket i en pige på 16. Selvom mine følelser var ægte, så skabte det mange komplikationer, dels fordi hun dengang slet ikke var klar til det med kærester, og dels fordi at jeg følte at vores forhold var lidt mere end bare et almindeligt venskab. Det var hårdt, at anerkende og jeg kan sagtens forstå, hvis hun syntes jeg var en gammel gris.
Men når man har autisme som jeg har, så kan man ofte godt være 5-10 år bag ud i sin mentale udvikling. Havde jeg ikke haft autisme, så tror jeg ikke at jeg var blevet forelsket i hende dengang.
I hvert fald er det vigtigt at vide, at Kærlighed ingen alder har.
Af David Frantsen
