Når vi mennesker bliver forelskede, siger man jo, at det er vores instinkt, der fortæller os, at vi skal parre os, så vi kan føre menneskeslægten videre. Jeg har besluttet mig for at skrive denne her klumme, for det skal nemlig ikke være et tabu at blive steriliseret, og vi skal blive bedre til at snakke om det, specielt i vores handicapverden.
Jeg er 29 år, er single. Jeg håber en dag på at finde kvinden, som jeg ville kunne dele mit liv med. Men hvis man gerne vil være kæreste med mig, så er der lige en ting, som man skal være opmærksom på…. Jeg er steriliseret!
Det vil sige, at jeg ikke kan få børn. Og nu kunne man måske få mistanken om, at det var fordi, at jeg ikke kan lide børn. Men nej, det er netop fordi, at jeg godt kan lide børn! Men jeg har valgt at blive steriliseret, fordi jeg ikke kan magte at have et barn. Engang ville jeg gerne, men så droppede jeg det.
For jeg indså, at mit store ego og mit handicap ikke kan give plads til sådan en lille størrelse i mit liv! Og i forvejen kan jeg godt have ret svært ved at pleje mine venskaber. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne have en kæreste, der allerede havde barn fra tidligere forhold. For det ville også være for stort et ansvar for mig.
Mit handicap står i vejen
Jeg ved godt, at det både er en meget stor og meget drastisk beslutning, men det er en alt for stor mundfuld for mig at tage vare på en menneskeunge!
På grund af min handicap og de udfordringer, der følger med, er allerede hunde for stort et ansvar, så derfor har jeg fravalgt mig at have hund og har kat i stedet for. Katte kan bedre tage hånd om sig selv, for som man siger: “Katten går sine egne veje”.
Jeg vil gerne slå fast, at jeg elsker og holder virkelig meget af børn, og netop derfor har jeg valgt at blive steril, fordi jeg ikke kan tilbyde de rammer, og den struktur som børn har behov for på grund af mine diagnoser, som er ADHD, autisme, OCD og angst.
En af de andre grunde til, at jeg har fravalgt mig børn beror på, at mange børn, hvis forældre har et handicap, desværre kommer til at lide et svigt, fordi forældrene ikke kan magte at tage sig af dem. Selvfølgelig er der også mange mennesker med handicap, som er gode forældre, men jeg kan ikke være sikker på, at jeg også ville kunne havne i denne kategori af forældre. Så det tør jeg ikke risikere.
Af David Frantsen
